Unge drenge og piger, som har lyst til at bruge deres hænder og være aktive, har i denne weekend mulighed for at prøve at gå i skole på en anderledes måde, end de har været vant til, noterer TV2 Nord, som har besøgt Nordsøen Fri Fagskole.
Fagskolen har nemlig givet skoleelever fra 8. til 10. klasse mulighed for at deltage i en camp, hvor man kan opleve, hvordan det er at gå på den frie fagskole, som er en mellemting mellem en efterskole og en højskole. Fagskolen tilbyder blandt andet en alternativ form for 10. klasse med fokus på praktiske fag som håndværk, gastronomi og outdoor.
– Vores håb er, at vi får aktiveret nogle af de her kreative og praktisk orienterede unge mennesker, som har lyst til at gå ud i verden og gøre en forskel med deres hænder, lyder det fra David Lundager, som er kommunikationsansvarlig hos Nordsøen Fri Fagskole.
Regeringen ønsker angiveligt, at flere elever skal vælge lige præcis en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Derfor mener man hos Nordsøen Fri Fagskole, at det er vigtigt, at elever kan vælge et tilbud som det i Hirtshals.
Lige nu går der 12 elever på fagskolen, som åbnede i 2022. Næste år er målet at tiltrække dobbelt så mange elever.
Læs hele artiklen og se indslaget her hos TV2 Nord.
Link til en af mange relaterede artikler
Åben rundvisning og generalforsamling på Nordsøen Fri Fagskole i Hirtshals