Efter et par år i Italien, hvor Marian Hjermitslev har jagtet de bedste råvarer og mødt passionerede producenter, har hun fundet svaret på, om hun havde mere at byde på – og svaret er tydeligvis et rungende ja!
UNObanegaard er skabt ud fra lige præcis kærlighed til gode råvarer, både italienske og danske samt ønsket om at levere den bedste service med nærværende og engageret personale. Marian Hjermitslev har fundet hjem i en fantastisk bygning, hvor der ikke kun skal serveres skøn kaffe, lækkert brød og dejlig vin, men også skabes en ramme for samarbejde, fælleskab og arrangementer med partnere, der deler virksomhedens DNA.
I form af et fælles DNA, er alle involverede i dette projekt særligt udvalgt med stort fokus på samme grundsten og ønske om, at UNObanegaard skal blive en succes, ikke mindst for alle involverede, men især for Hjørring by og beboere. Derfor var Marian Hjermitslev ikke i tvivl om, at Anders Ulrik Sørensen skulle være en del af dette projek,t og heldigvis var Anders heller ikke i tvivl.
– Som meget tilfreds kunde hos UNOkaffebar, gennem mange år, var jeg ikke ét sekund i tvivl, da Marian præsenterede sit nye koncept UNObanegaard og tilbød mig muligheden for at indtræde som investor og partner. Hjørring har, i min optik, i en længere årrække haft en stærk mangel på et levende mødested, hvor de bedste råvarer indenfor kaffe, vin, brød og meget andet, håndplukket med respekt og omtanke, kombineres med et engageret personale i nogle varme, autentiske rammer, fortæller Anders Ulrik Sørensen.
![UNObanegaard åbner 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/UNObanegaard_2_960x960.jpg)
– Alt samlet under samme tag i en fantastisk ejendom, som vi nu har fundet – dén mangel forventer jeg, at UNObanegaard indfrier til fulde. Jeg har stor respekt for Marian og hvis nogen kan løfte opgaven, så er det hende! Jeg glæder mig til, at være med på rejsen, tilføjer Anders Ulrik Sørensen.
UNObanegaard er ifølge initiativtagerne til for alle, der sætter pris på kvalitet, hygge og gode oplevelser. Marian Hjermitslev og Anders Ulrik Sørensen glæder sig til at tage jer med på rejsen og skabe et sted, hvor mad, drikke og fællesskab går hånd i hånd.
Hele processen og vigtig info, som åbningsdato og andet vil de løbende opdatere om på deres Facebook og Instagram ved navn Unobanegaard.