Onsdag den 11. juni kl. 15.31 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på den dobbeltsporede cykelsti langs Hovedvejen i Hirtshals.
En beredskabspatrulje blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at en ung kvindelig knallertfører kunne erkende, at hun havde anvendt sin håndholdte mobiltelefon og derfor var blevet uopmærksom.
Hun var kommet til at påkøre en modkørende kabinescooter ført af en midaldrende mand – han forklarede til politiet, at han ikke kunne nå at undvige den kvindelige knallertfører.
Heldigvis kom ingen af de implicerede parter efter politiets oplysninger alvorligt til skade; knallertføreren havde dog slået sit ben, og hun blev derfor kørt til behandling.
Kilde: Nordjyllands Politi.


