Byrådsmedlem Jørgen Bing fra SF fik en travl, men spændende torsdag med besøg af sin partiformand Pia Olsen Dyhr på AVV.
– Vi drøftede kommunale selskabers manøvredygtighed på det fremtidige affaldsmarked, siden videre til Hjørring Vandselskab, hvor også Danmarks Naturfrednings præsident Maria Reumert Gjerding stødte til, fortæller Jørgen Bing.
Sidstnævnte sted drejede snakken med de to folkesocialister sig om blandt andet indsatsplaner til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcer samt sprøjtefri zoner. Derefter sluttede dagen som allerede nævnt med et vælgermøde med Maria Reumert Gjerding og journalist Per Jensen som facilitatorer på UCN.
![Grønt vælgermøde på UCN 3 Bing AVV 5](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/10/Bing_AVV_5.jpg)
I en venskabelig og åben tone krydsede Jørgen Bing på mødet klinger med borgmester Arne Boelt (S), Svenning Christensen (V) og Daniel Vestergaard (C).
En dame fra Hirtshals spurgte nuværende borgmester Arne Boelt,hvorfor der skulle rejses nye vindmøller på fredsskovarealet ,når de møller der står på havnen så ofte står stille. Hertil var svaret.” Det er fordi tyskerne betaler,for møllestop, når de ikke har brug for strømmen. Hvilket også er penge”..- Men når gassen fra nordstrøm 2 flyder,starter de nye 300MW gasdrevne elværker med at producere el. Så får de ikke brug for dansk vindmøllereserve el.Og så bortfalder aftalen.. I fremtiden bliver det sådan, at når vindmøllerne står stille er årsagen, at det er for dyrt eller umuligt,at sende el på vandlager i Norge.- Der er intet argument for at rejse flere tabsgivende vindmøller fremtidigt.