Mødet foregår i Park Vendia Hallen torsdag den 20. oktober kl. 14 til ca. 17 – og der er fri adgang for alle interesserede.
– Alle fire lokalforeninger under Hjørring Kommune er gået sammen om at afholde arrangementet, da de ældres vilkår har en kæmpe plads i vores daglige virke, og vi ønsker hermed at komme i nærkontakt med politikere på borgen, der nu endelig kan komme ud og få indsigt i den virkelighed vi dagligt møder gennem vores frivillige arbejde, lyder det fra næstformand Hanna Simonsen.
– Vi vil gerne rette fokus på, at pensionister også er ramt af inflationen og prisstigninger på dagligvarer, varmeudgifter, el-afgifter og stigning på brændstof. Det er fint, at man vil gøre livet lettere for børnefamilier og mennesker i arbejde, men vi vil ikke lade dem glemme folk på pension, som gennem et langt arbejdsliv har lagtgrunden til det velfærdssamfund, som vi ellers glæder os over, uddyber Hanna Simonsen.
– Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage, og vi henvender os ikke KUN til ældre, men sandelig også i meget høj grad til pårørende, som mange gange står i en meget vanskelig situation, og skal træffe de rigtige valg hurtigt, slutter Hanna Simonsen.