Hvorvidt der overhovedet bliver noget at feste over, vides i sagens natur endnu slet ikke, men alligevel inviterer Socialdemokratiet nu til valgfest tirsdag aften på Vendelbohus.
Under alle omstændigheder åbner de lokale socialdemokrater tirsdag aften døren til restauranten klokken 19, hvor de byder indenfor til en regulær fejring af demokratiet.
Ifølge socialdemokraterne er alle velkomne, idet de i løbet af aftenen også håber på deltagelse af mange valgtilforordnede, hvilket angiveligt vil tyde på, at der sker noget.
Socialdemokraterne er kort fortalt værter med øl og snacks, mens valgresultaterne tikker ind på skærmen.
Ved seneste valgaften i det ærværdige gamle hus var det de blå, der endte med fest til KV21.