Når du den 1. november 2022 skal afgive din stemme ved folketingsvalget, skal du være opmærksom på, at afstemningsstedet Hjørring C er flyttet fra Vendelbohus til Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4 i Hjørring.
Hvor du som vælger skal afgive din stemme, fremgår af dit valgkort, som du vil modtage senest den 27. oktober 2022. Har du ikke modtaget dit valgkort inden valgdagen, skal du blot møde op på dit afstemningssted på valgdagen, hvor du vil få udstedt et valgkort.
Såfremt du er i tvivl om på hvilket afstemningssted, du skal afgive din stemme, kan du finde oplysninger om dette på https://www.hjoerring.dk/demokrati/valg-og-folkeafstemninger/valgsteder eller kontakte Borgerservicecenter på telefon 72 33 33 33 eller hjoerring@hjoerring.dk.
Læs mere om folketingsvalget på hjoerring.dk/fv22