På denne aftentur med Danmarks Naturfredningsforening kan du opleve den særlige magi, der hersker mellem de krogede vendsysselske bøgetræer i det kuperede terræn.
Turen starter på Hellehøj, hvor der er en fantastisk udsigt over morænebakkelandskabet og helt til havet.
Herfra vandres der ad Hellehøjvej mod Rugtved Skov. Her overvældes man af den utroligt varierede skov, hvor træernes former udgør en troldeskov. Turen gennem skoven går over skovengen og tilbage til Hellehøj, hvor man kan nyde sin medbragte aftenkaffe i det svindende aftenlys. Husk fornuftigt fodtøj.
Turen er arrangeret i samarbejde med naturvejleder Jakob Kofoed, som vil være vores guide på turen.
Det koster 50 kr. at deltage i turen.
Turen gennemføres torsdag den 28. august 2025 kl. 19-21.
Mødested: Vi mødes på Hellehøj ved Hellehøjvej, Asdal, 9850 Hirtshals
Alle er velkommen!


