Sommervarmen er vendt tilbage til Nordjylland, og i de kommende dage er der spået hedebølge i særligt den sydligste del af regionen, skriver TV2 Nord.
Det kan få mange til at søge mod havet for at køle sig ned, men der kan være stor forskel på, hvor kold en tur i bølgerne er.
Det viser TV 2 Vejrets målinger.
Mens vandtemperaturen fredag over middag blev målt til 22 grader ved Vesterø Strand på Læsø, viste termometeret kun 16 grader, da det blev stukket i vandet ved Tornby Strand syd for Hirtshals og 18 i Tannisbugt ved Tversted.
Vesthimmerland ventes at være det område, hvor lufttemperaturen bliver højst i løbet af fredagen. Her viser TV 2 Vejrets prognose temperaturer på omkring 28 grader.
Kilde: TV2 Nord.