Der ligger masser af sne i hele Nordjylland, og der er ikke umiddelbart hjælp at hente hos vejrguderne, hvis det skal forsvinde.
For torsdag bliver en dag med temperaturer under frysepunktet, og først på dagen kommer der en frisk til hård vind fra nord. Vinden vil dog aftage i løbet af dagen.

Og der er fortsat risiko for sne- og isglatte veje.
I løbet af dagen bedres tingene dog, og en opklaring breder sig fra nord, og med mulighed for solskin.
I aften og nat falder temperaturerne yderligere ned til cirka minus fire grader, og der kan komme en enkelt snebyge eller to fra nord.
Kilde: TV2 Nord.