Fredag eftermiddag blev der afholdt afskedsreception for Peter Christensen, der efter 46 års ansættelse hos BDO nu har valgt at gå på pension.
Gennem de mange år har Peter Christensen været et vigtigt omdrejningspunkt for meget af den maritime udvikling der er sket i Hirtshals og derigennem skabt sig et særdeles stort netværk. Cafeen på Nordsøen Oceanarium var derfor fyldt til bristepunktet med de mange gæster, der ønskede at takke for mange års samarbejde.
![Velbesøgt afskedsreception for statsaut. revisor Peter Christensen fra BDO 2 IMG 7472](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/09/IMG_7472.jpeg)
Peter Christensen bliver dog ikke fuldtidspensionist, idet han fremover vil udføre konsulentopgaver for lokale virksomheder i Hirtshals. Herudover vil fremtiden byde på golf, rejser samt ikke mindst kvalitetstid med familien.