Alle maskiner fra Urban’s Vent-Tekniks værksted på Pastelvej i Hirtshals er nu med hiv og sving, men ellers uden problemer flyttet til Dalvangen 2 i udkanten af Astrup. Det samme gælder alle på kontoret.
Flytningen har dog fornuftigvis ikke forhindret den fortsatte travlhed, idet Urban’s Vent-Teknik blandt rigtig meget andet har været i fuld gang hos Sindal Trappen. Her har man monteret et ventilationsanlæg med sug fra malerkabine, så de ansatte ikke skal arbejde i farlige dampe.
Der ud over er der monteret procesudsugning med filterløsning for at opretholde et godt indeklima. Udenfor er der monteret et anlæg, som leder spåner over i en silo, hvor der er tilsluttet et fyr, som giver varme til hele bygningen.
Dermed er Sindal Trappen også ved snart igen at være rigtig godt kørende, efter at virksomheden blev ramt af en omfattende storbrand natten til den 13. december 2022.
Stort tillykke med flytningen til større lokaler hos Urban’s Vent-Teknik!