I forbindelse med lørdagens årlige spinningevent hos Vendsyssel FF blev der også solgt lodsedler til alle sponsorer i Sydbank Loungen.
Flere af klubbens sponsorer havde doneret gaver for over 100.000 kroner i præmiepulje. Halvdelen af salget af lodsedler gik ubeskåret til headspace Hjørring.
I pausen kunne direktør Lars Glinvad fra Vendsyssel FF derfor med stor glæde overbringe 29.500 kroner til headspace Hjørring til at styrke deres vigtige arbejde i lokalsamfundet. Samtidig sender Lars Glinvad fra Vendsyssel FF en stor tak til de præmiedonerende sponsorer i Sydbank Loungen.
headspace er en gratis og anonym rådgivningstjeneste for børn og unge i alderen 12 til 25 år, hvor de kan få støtte og hjælp til små og store udfordringer i livet. Medarbejderne og de frivillige i headspace gør et fantastisk arbejde med at skabe et trygt og åbent rum, hvor unge kan få en snak om alt fra skole, familie, venskaber og trivsel.
Foto: Vendsyssel FF.
Back Magazin I appreciate you sharing this blog post. Thanks Again. Cool.