Vendsyssel FFs fodboldherrer møder i landets næstbedste række NordicBet Ligaen søndag klokken 15 på Arena Nord i Hjørring bundholdet Næstved.
Som i skakspillet ofres bønderne først, og Næstved kommer til Hjørring uden træner Peter Bonde, der blev fyret forleden efter en helt igennem dårlig indledning på sæsonen.
Det gør naturligvis Næstved farlig for vendelboerne, for trænerskifte kan betyde øget gejst og vilje. Det kan naturligvis også være modsat med utilfredshed med fyringen.
Uanset hvad; så burde Vendsyssel FF kunne besejre Næstved og dermed bevare håbet om at komme til at spille slutspil om oprykning til Superligaen.
Næste hjemmekamp efter mødet med Næstved er kampen mod nedrykkerne fra Superligaen, AaB.
Vendsyssel FF oplever stor efterspørgsel på billetterne til kampen fredag den 29. september klokken 19, og der er næsten udsolgt af siddepladser.