Søndag klokken 15 tager Vendsyssel FF imod Hobro IK på Nord Energi Arena i et ægte nordjysk lokalopgør i fodboldens næstbedste række.
Kampen har ikke den store betydning i forhold til stillingen i slutspillet, da AaB med 56 og Sønderjyske med 59 point reelt er rykket op i Superligaen. Før kampen har Vendsyssel FF 39 og Hobro 37 point.
Til gengæld er der altid noget på spil i et lokalopgør, som kampen i Hjørring er. Ingen af holdene ønsker at tabe, og det burde være en god garanti for underholdning.
Vendsyssel FF spiller igen på Nord Energi Arena fredag klokken 19 mod Koldning.