Søndag klokken 13 spiller Vendsyssel FF fra Hjørring i fodboldens næstbedste række, NordicBet Ligaen, sæsonens sidste kamp på udebane mod oprykkerne til Superligaen, Vejle Boldklub.
Vendelboerne har gjort det udmærket og har blot manglet det sidste både held og dygtighed til at følge med Vejle op i Superligaen. Det gjorde Hvidovre, og for en uge siden spillede Vendsyssel FF på hjemmebane mindst ligeså godt som Hvidovre, som dog vandt 3-2.
Søndagens kamp er reelt uden den store betyding for de to hold, der dog bruger mødet som forberedelse til sæsonen efter sommerferien. Vejle skal møde de store hold som FCKs danske mestre, Brøndby, AGF og så videre.
Vendsyssel FF får til gengæld nogle særdeles interessante kampe mod nedrykkerne fra Superligaen Horsens og ikke mindst AaB, som har mange tilhængere også i Hjørring. I NordicBet Ligaen venter også stærke hold som SønderjyskE, Næstved, HB Køge med flere.