Solen skinner også over Hjørring i disse dage, og det gør den sandsynligvis også fredag klokken 19, når det kommende Superliga mandskab fra Sønderjyske Fodbold gæster Nord Energi Arena.
Vendsyssel FF må snuppe en sæson mere i landets næstbedste fodboldrække NordicBet Ligaen, og mon klubben alligevel gerne vil score end sejr over oprykkerne.
Efter denne kamp venter endnu en hjemmekamp næste fredag mod Fredericia. Den sidste kamp i sæsonen spilles søndag den 2. juni klokken 15 på den anden side fjorden mod en anden oprykker AaB.
Vendsyssel FF har dette program for denne fredag på Nord Energi Arena:
Kl. 17.30 Stadion og Fanteltet åbner:
Der vil som altid være åbent får boderne med drikkevarer i det skønne forårsvejr, hvor der er mulighed for at købe øl og sodavand. Der er som noget nyt også mulighed for at slukke tørsten med en Kronenburg Blanc 1664, som netop er kommet på menukortet i boderne under Nordjysk Gulv Tribunen.
Der er til kampen på fredag også mulighed for at vinde gavekort til Kamii samt billetter til næste hjemmekamp gennem en lodtrækning blandt de første 50 personer, som har købt sine drikkevarer i Fanteltet inden kampen.
Der er til denne kamp, ligesom til alle andre kamp, mulighed for at få en gratis drinksbillet for de studerende ved fremvisning af deres studiekort i billetvognen ude foran stadion.
Udover de mange muligheder for at slukke tørsten er der også mulighed for at stille sulten med en af Nordjyllands bedste stadionpølser eller en af vores lækre flæskestegssandwich. Derudover kan man som altid også købe slik og snacks i boderne bag Nordjysk Gulv Tribunen.
Sportsdirektør Christian Larsen kigger også forbi i Fanteltet inden kampstart og fortæller om status i Vendsyssel FF.
Dagens kampsponsor, GF Forsikring, vil ved siden af Fanteltet blandt andet have en konkurrence, hvor du kan vinde en signeret trøje og fodbold.
Kl. 19.00 Kampstart: Vendsyssel FF – Sønderjyske Fodbold
Kl. 19.45 Pause i kampen:
Boderne og Fanteltet er åbent, og du har mulighed for at hente lidt til maven, ganen eller den søde tand.
(Dette er naturligvis også muligt at gøre undervejs i 1. halvleg)
Kl. 20:50 cirka er der slutfløjt:
Det vil være mulighed for at bytte din entrébillet til kampen til en fadøl på Zwei Grosse Bier Bar i Strømgade i Hjørring efter kampen. Dette gælder også ved fremvisning af sæsonkort.
Zwei Grosse Bier Bar vil også være vært for en lille overraskelse i Fanteltet inden kampen.