Vendsyssel FFs fodboldspillere trækker onsdag aften i de nye hjemmebanetrøjer for anden gang, når holdet i NordicBet Ligaen klokken 19 tager imod Kolding IF på Nord Energi Arena.
– Vores spillere har trænet hårdt og er klar til at give alt på banen, og de mangler kun deres 12. mand – DIG! Lad os fylde stadion med vores energi, kampråb og støtte til holdet, lyder det fra Vendsyssel FF.
Spillerne ved godt, at 0-2 nederlaget forleden mod Hillerød skal vendes til en sejr i aften. Inden kampen har Kolding 10 point og Vendsyssel FF 7 point for fem kampe.
Vendsyssel FF spiller igen lørdag klokken 13 på Østerbro i København mod B93.