Denne onsdag dagen for Skærtorsdag spiller Hjørrings fodboldhelte, Vendsyssel FF, atter en kamp, der kan gøre fredagen og påsken ekstra lang, før holdet får chancen for at rejse sig søndag på hjemmebane.
Vendelboerne er bagud på point og ligger lige nu til at rykke ud af fodboldens næstbedste række, NordicBet Ligaen. Hobro er næsten sikker på at blive i rækken og vil sikkert kunne gå på vandet, hvis de på DS Arena sender vendelboerne nordpå med et nederlag i tasken.
I seneste runde spillede begge mandskaber uden mål på hjemmebane. Vendsyssel FF kunne igen ikke score og denne gang mod bundholdet FC Roskilde. Vendsyssel FF er dermed fortsat er uden sejr i 2025, og kampen mod FC Roskilde var klubbens tredje 0-0-kamp i streg.
Hobro spillede i seneste runde 0-0 mod B93, som også er i fare for at rykke ud.
Københavnerne B93 kommer på søndag klokken 15 på besøg på Nord Energi Arena i Hjørring til endnu et bundopgør, mens Hobro på mandag skal en tur til HB Køge, der også kæmper for at slippe væk fra bund pladserne.
Det er nemt at se muligheder og farer i den nuværende stilling i NordicBet Ligaen, og uanset, hvordan man ganger og dividerer, er der kun én vej fri af nedrykningen: Scor mål og vinde kampe. Hvor svært kan det være!
Stillingen i NordiBet Ligaen den 16. april 2025 – før kampen Vendsyssel FF – Hobro. Der resterer efter kampen seks runder i nedrykningsspillet.
Nu er fodbold jo ikke altid så lige til og nemt, så der er måske brug for højere magters hjælp for at komme oprejst gennem påsken på fodboldbanerne.
God kamp og pøj pøj til Vendsyssel FF og de fans, der dukker op i Hobro for at heppe. Kampen sparkes i gang klokken 18.30.