I forbindelse med den store handelsdag fredag den 29. november – kaldet Black Friday – er der mulighed for i Metropol Hjørring at møde fodboldspillere fra fodboldklubben Vendsyssel FF i gavehumør.
Oskar Øhlenschlæger, Benjamin Clemmensen, Mads Nybo, Marcus Hannesbo, Gustav Mortensen og Mikkel Lassen er i Metropol Shopping Center ved Juleloungen fra klokken 15-16.
Spillerne uddeler hele 500 billetter til kampen mod Esbjerg fB, så du har mulighed for at få billeder med spillerne, autografer og billet til årets sidste kamp på Nord Energi Arena i Hjørring søndag klokken 14.
Spillerne glæder sig til at se en masse fodboldglade mennesker i Metropol fredag fra klokken 15.