Fodboldklubben Vendsyssel FF spiller søndag klokken 14 årets sidste kamp på Nord Energi Arena i Hjørring, og der er brug for opbakning til spillerne.
Der er kommet nyt liv i fanklubben Vendsyssel FF Support, hvor Thomas og Rune forsøger at skabe interesse for at være en del af fanklubben.
– Bliv medlem af Vendsyssel FF Support og vær med til at skabe og udvikle Vendsyssel FF Support. Vi er den officielle fanklub af Vendsyssel FF og vil være samlingssted for personer med interesse i fodboldklubben.
Vendsyssel FF Support står for tromme, bannere og flag samt fanteltet på Nord Energi Arena i Hjørring. Der arbejdes blandt andet også med at tilbyde ture til udvalgte kampe på udebane, fællesarrangementer og forskellige rabatordninger.
– Vi har positive tilkendegivelser fra blandt andre Vendsyssel FF, Kødboxen i Hirtshals og Das Flying Hirsch Hjørring. Vi er ved at bygge fanklubben op, og med flere medlemmer vil vi også kunne lave flere aftaler og arrangementer.
Det koster 100 kroner for en sæsons medlemsskab for sæsonen, og for under 16 år koster det 50 kroner. Beløbet kan indbetales på Mobilpay box 1647WQ – husk at påføre navn på indbetalingen.
Derefter senders en mail til Rune med oplysninger om
Navn
Adresse.
Mail
Mobilnr.
Alder
Har du spørgsmål skal du endelig kontakte Rune H. Jørgensen på telefon 2364 5000 – Thomas Haugen på telefon 6146 0210
Efter den flotte 1-1 kamp i mandags mod topholdet OB kom fanklubben Vendsyssel Support med denne kommentar:
– Det er ikke hverdagskost, at vi i Vendsyssel FF Support siger noget om kampene, som Vendsyssel FF spiller. For vi er der for drengene, uanset hvad!
Men i dag, er vi i Support stolte. Specielt drengene, men også trænerteamet, fortjener et kæmpe klap på skulderen for en flot spillet og kæmpet kamp. Det var en fornøjelse at se på.
Flot udført, drenge og Vendsyssel FF!