Første halvlegs højdepunkter fra hjemmeholdets side, nåh ja, så er det fortalt. Det var ganske enkelt rigtig dårligt, da Vendsyssel FF søndag i herligt lunt vejr måtte gå til pausen med 0-1 mod Hobro.
Makkeren og jeg havde for første gang i år droppet de lange underbukser og forventede underholdning mellem to hold, der i de resterende kampe kunne satse fremad og ikke behøve være bange for at tabe. Det hele er nemlig afgjort i landets næstbedste fodboldrække, NordicBet Ligaen, som AaB og Sønderjyske forlader for at spille i Superligaen efter sommerferien.
Det gør Vendsyssel FF og Hobro ikke, og heldigvis for det. Der mangler en del endnu, før vi glæder os til at se vendelboerne tilbage i landets bedste fodboldrække.
Herunder højdepunkter fra første del af kampen:
Efter pausen kom der mere gang i hjemmeholdet, og ind skiftere bragte fornyet energi på banen.

I en god anden halvleg fik Vendsyssel FF udlignet kort efter pausen direkte på frispark af Oscar Øhlensclager. Med to mål af Omar Jebali vendte Vendsyssel FF til glæde for godt 1200 tilskuere helt kampen og hev en sejr ind på den rentefri konto. De to målscorere var hjemmeholdets bedste i dén kamp.
Vendelboernes Ayo Simon Okosun udgik kort før pausen efter at have slået hovedet mod en af gæsterne i et hændeligt uheld. Vi må vente og se, om han er tilbage på banen på fredag klokken 19, hvor Kolding IF gæster Nord Energi Arena.