Virksomhedens lokalt produceret digitale, trådløse temperaturovervågning arbejder i mange lande som for eksempel Grønland og Dubai for at øge fødevaresikkerheden, mindske madspild og optimere energiforbruget. Systemet alarmerer via sms og mail, hvis temperaturen kommer ud af kontrol.
Karsten Lauritzen er valgt til Folketinget i Hjørring og har en god og løbende dialog med baglandet og særligt Venstres byrådsgruppe i Hjørring. Han sætter en stor ære i at repræsentere Nordjylland i Folketinget og kan nu bruge sin nye viden om ThermIT til at fremhæve regionen og Hjørring Kommune.
Han er blandt meget andet medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. ThermITs direktør, Ivan Lindgren Hansen, orienterede derfor om det bæredygtige system, som også er medvirkende til at forbedre C02-Regnskabet.
![Venstre-besøg med fokus på CO2-Regnskabet 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/09/ThermIT_Venstre_1_740x463.jpg)
Med meget præcise målinger kan ThermIT nemlig også bruges til at indstille de korrekte og nødvendige temperaturer i køleskabe og frysere i butikker, restauranter med videre. For høje temperaturer kan gøre fødevarer og medicin ubrugeligt, og for kolde temperaturer koster meget ekstra i energiforbrug.
Søren Smalbro er også formand for Teknik og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, som indtil videre har installeret ThermITs smarte system på enkelte plejehjem, hvor systemet også er med til at frigøre varme hænder ved at kunne erstatte manuelle rutiner med aflæsning og registrering af temperaturer ved fødevarer og medicin.
Han er også selvstændig landmand med slagtesvin og kødkvæg og lyttede hos ThermIT interesseret til mulighederne for at anvende temperaturovervågning ved for eksempel korn og medicin til dyrene.
Søren Smalbro har i en årrække været aktiv i bestyrelsesarbejde indenfor landbrugets erhvervsliv. Han sidder i dag i koncernbestyrelsen for Danish Agro og i bestyrelsen for Landbrugets Andels- og Kulturfonde.
![Venstre-besøg med fokus på CO2-Regnskabet 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/09/ThermIT_Venstre_3_740x463.jpg)
Lokalt arbejder ThermITs system også i køkkenet hos EUC Nord, i Hos Uffe´s tre restauranter, hos Bone´s, i Føtex, hos SPAR Købmanden på Nordens Allé, på Nordsøen Oceanarium samt for eksempel hos Ikea, på Stena Lines færger, mange apoteker blandt andre Hirtshals og Sindal, regionens biler, der henter blodprøver hos de praktiserende læger og laboratorier på flere sygehuse.
Systemet overvåger og fortæller også om vandets temperatur i Fjordparken Aalborg, ved Palmestranden i Frederikshavn, i Ålbæk Havn og Furesøbadet på Sjælland.