Af Christian Borrisholt Steen
Regionsrådskandidat for Venstre
På det seneste, har der været talt meget om gummistøvler og fine saloner i København, om rigtige Venstrefolk med fødderne solidt plantet i den jyske muld og om avisredaktioner i hovedstadsområdet, som, må man forstå, på ingen måde har forstået de ordentlige folk i gummirøjserne.
Falske modsætninger og dybe grøfter
Jeg indrømmer gerne, at jeg er dødtræt af denne mærkværdige nationalsport, som tilsyneladende mest af alt går ud på at grave så dybe grøfter som muligt – grøfter mellem jyder og københavnere, mellem folk i træsko og folk i laksko og mellem danskere og mennesker af anden etnisk oprindelse end jysk. For mig er der tale om falske modsætninger. For helt ærligt, så forskellige er vi altså heller ikke. Det gode liv for mennesker på Frederiksberg er såmænd ikke så forskelligt fra det gode liv for mennesker i Frederikshavn.
Venstre er ikke en fanklub
Forleden dag smækkede Venstres nordjyske regionsformand døren eftertrykkeligt efter sig, da hun meldte sig ud af partiet. Hun var ikke tilfreds med ledelsens håndtering af Støjberg-sagen. Det er hun selvfølgelig i sin gode ret til, om end jeg synes det var helt unødvendigt, at hun benyttede anledningen til også at sende en mail ud til samtlige partimedlemmer i Nordjylland, hvori hun gav sin uforbeholdne mening tilkende om partiets ledelse og de nordjysk valgte medlemmer af Folketinget. Tænk engang, hvis en mellemleder i en privat virksomhed, havde sendt en sviner afsted om direktøren til samtlige kunder i kartoteket, inden vedkommende forurettet forlod butikken. Det gør man bare ikke.
Endelig må jeg også indrømme, at jeg ikke helt forstår den persondyrkelse, der tilsyneladende har været – og stadig er – omkring Støjberg. For mig er Venstre ikke en fanklub, men en folkelig bevægelse med dybe rødder helt tilbage til 1870. Formænd – og næstformænd – er kommet og gået, nogen har jeg været ret begejstret for, andre knap så meget, men uanset, så har jeg har altid følt mig hjemme i Venstre og det gør jeg også i dag.
Frihed i fællesskab
For mig er medlemskabet af Venstre først og fremmest et medlemskab af en folkelig bevægelse og et værdimæssigt fællesskab, hvor vi ønsker at præge samfundet i en bestemt retning – en retning, der kort fortalt handler om at sikre størst mulig frihed for den enkelte dansker. For når det enkelte menneske får frihed til at stræbe efter det gode liv på sin egen måde, kommer det også fællesskabet til gavn og derved bliver fællesskabet stærkere. Der er således ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop de fællesskaber, hvor mennesker frivilligt finder sammen om en opgave eller en fælles interesse.
Grisehandlerens Katrine er en rigtig Venstrekvinde
Nu skrev jeg før, at Venstre for mig ikke er en fanklub, men en folkelig bevægelse. Det mener jeg også, men hvis jeg alligevel skulle pege på, hvem der for mig er arketypen på en rigtig Venstrekvinde, så vil jeg pege på Katrine fra Matador. Hun gravede aldrig grøfter mellem mennesker, men byggede bro og skabte fællesskaber på tværs.
Tænk fx på scenen, hvor kommunisten Røde skal flygte til Sverige? Han bliver advaret af Sofus Betjent og når lige akkurat at flygte ud til grisehandleren og Katrine. Røde sidder i varmen ved Katrines køkkenbord og undrer sig over, at Sofus Betjent har hjulpet ham, “for han stemmer jo Højre”, hvortil Katrine svarer: “Ja, og jeg stemmer Venstre, og jeg vil også gerne hjælpe.”
For mig har Katrine Larsen altid været den sejeste figur i Matador. Hun lægger ikke skjul på, hvad hun mener og hvad hun står for og så er hun altid hjælpsom. Hun graver ikke grøfter mellem mennesker, men møder den enkelte i den situation, som han eller hun står i her og nu. Hun møder sin næste uden forbehold – og uanset om det er det homoseksuelle barnebarn, der har et mildest talt anstrengt forhold til sin far, om det er den betroede medarbejder Hr. Stein fra Korsbæk Bank, der på grund af sit jødiske ophav får problemer med tyskerne, eller om det er kommunisten ”Røde”, der har brug for hjælp.
Mennesket før systemet
Rygterne om Venstres snarlige død og undergang, er stærkt overdrevne og Danmark har brug for Venstre. Ikke mindst i de her tider, hvor staten får stadig mere magt over den enkeltes personlige frihed, er der brug for et parti, som sætter det enkelte menneske før systemet.
Det er mit håb, at vi snart igen kommer til at tale mere om politik end om personer og om, hvor vores dejlige land skal bevæge sig hen, når coronarestriktionerne forhåbentligt snart lempes igen og vi atter får friheden tilbage.
Christian Borrisholt Steen (f. 1977 i Hirtshals). Debattør, foredragsholder, tidligere medlem af Det Etiske Råd og kandidat til regionsrådsvalget for Venstre. Blogger for TV2 Nord.
