De fire nordjyske folkevalgte fra Venstre kom med stor energi, engagement og positivitet, hvorved de fremmødte fik et godt indblik i livet på Christiansborg.
Preben Bang Henriksen fortalte om retspolitik, god stemning i Venstre og om hans nylige besøg i Ukraine, som var en meget stor og rørende oplevelse.
Torsten Schack Pedersen, nyudnævnt Minister for Samfundssikkerhed og beredskab, fortalte om ministeriets opbygning – et ministerium, der har været planlagt længe – og om en stærkere koordinering af beredskab, digital infrastruktur og kystredningstjenesten for robusthed og sikkerhed.
Marie Bjerre, nyudnævnt Europaminister – en post der er en del af Venstres dna – fortalte om Danmarks kommende formandsskab i EU, som giver mulighed for indflydelse på markante dagsordner
Christian Friis Bach, nyeste medlem af Venstres folketingsgruppe, er kommet hjem til Venstre – et parti, han er rundet af. Friis Bach er glad for at være en del af et parti, der tager ansvar.
Folketingsmedlemmerne fortalte også om:
- Den grønne trepart, som landede et sted, ingen havde turdet hverken håbe eller tro på. Det kunne kun ske med Venstre i regering.
- Venstres tro på Danmarks meget innovative landbrug.
- Værdighed – et vigtigt element.
- Sundhedsreform – vigtig aftale, som betyder flere læger i Nordjylland foruden kronikerpakker, sundhedsråd for bedre sammenhæng og bedre fordeling af midler – og – Region Nordjylland består!
Spørgelysten var stor, og mange andre emner blev berørt. De sjove historier kom også på bordet.