Christian Borrisholt Steen med rødder i Hirtshals har tidligere siddet i Etisk Råd og menighedsrådet, men er aktuelt næstformand i foreningen Presse og Kommunikation i Aalborg Stift.
– Jeg kender Thomas Reinholdt Rasmussen fra udvalgsarbejde i regi af Aalborg Stift og har i den sammenhæng oplevet ham som en højtbegavet og inspirerende teolog, der formår at omsætte sin store viden om Bibelen og ikke mindst Luthers tanker til hverdagsdansk, fastslår Christian Borrisholt Steen.
– På denne måde er Thomas med til at gøre folkekirken vedkommende i ganske almindelige nordjyders hverdag. Det er for mig at se en vigtig egenskab for en ny biskop, slutter Venstremanden, der selv stiller op regionsrådsvalget i Nordjylland.
Afstemningen slutter den 21. september klokken 12, og herefter bliver Kirkeministeriet orienteret om resultatet, hvorefter det offentliggøres.
Det er kun menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet, der kan stemme.