Den 18. juni 2020 er sidste gang, at der er mink i burene på Svend Mortensens minkfarm ved Mosbjerg, skriver TV2 Nord.
Dyrene bliver som de første smittet med Covid-19, og Fødevarestyrelsen rykker straks ind og slår alle dyrene ihjel.
– Jeg var ude og sætte vinduer i hos min datter, og vi var lidt forkølede. Vi troede bare, at det var en forkølelse og ikke corona. Min datter var sygeplejerske og ville testes, og så skulle vi afsted alle sammen, siger Svend Mortensen.
På det tidspunkt er Danmark kommet igennem den første coronanedlukning, og genåbning af samfundet er godt i gang. Men smitten florerer stadig i samfundet, og testene hos Svend Mortensen og familien er også positive.
Der bliver taget prøver fra 34 af Svend Mortensens mink. 33 af dem er positive og smittet med corona.
I oktober sidste år fik han farmen takseret. Den afgørelse har han anket, da han er uenig med myndighederne i beregningen.
Han håber, at sagen bliver afsluttet i år, så han kan få sat punktum efter 55 år som minkavler.
Læs hele historien om Svend Mortensens minkfarm her på TV2 Nord.