Fredag og lørdag aften på Vendelbohus viste sig at få en helt særlig betydning for firkløveret i Version 1.0, da de serverede den allersidste Tak for Sangen koncert som hyldest til den folkekære Bamse alias Flemming Jørgensen.
– Først og fremmest, fordi verdens bedste publikum havde fundet vej til koncerterne og i den grad var med til at hylde én af Danmarks største sangere. For det andet er rammerne helt unikke. Den smukke sal på Vendelbohus er fyldt med atmosfære og positiv energi og er med til at løfte oplevelsen, noterer dagen derpå musikerne i Version 1.0.
– Sidst, men ikke mindst fik vi besøg af nogle helt særlige gæster, som har en meget stor betydning for os. I ved selv, hvem I er, og vores taknemlighed kan ikke beskrives med ord, slutter Version 1.0.
Vi andre istemmer et tusind tak for de foreløbige oplevelser med hyldesterne til både Kim Larsen og Bamse. Forhåbentlig har bandet flere af den slags i skuffen!
Link til relateret artikel
.