For tredje år i træk åbner arrangørerne lørdag den 8. juli kl. 12 til 15 baghaven op for veteranknallerter hos Lørslev Café & Kulturhus.
Har du en lækker veteranknallert, du gerne vil vise frem, så kom og udstil den. Det er ganske gratis at deltage for både dig, som har en knallert, og dig som gerne vil se dem
Mød andre entusiaster, som du kan dele både historier og erfaringer med, men måske også få inspiration til enten at komme i gang eller til at restaurere en knallert, du har stående i din garage.
Der er rig mulighed for hygge og snak, og for alle til at blive taget tilbage til en tid, hvor alt bare var lidt mindre kompliceret
Caféen har pølser, øl, vand, is og kaffe, som du kan købe, men hele oplevelsen og det gode selskab er helt og aldeles gratis.