Af Vibeke Haaning
Administrerende direktør
Blæksprutten
Der er lys forude… Jeg har altid ment, at dem der har evnerne har pligten… Jeg mente, jeg havde indsigten og evnerne til at sikre et frit valg for alle i Danmark og dermed nærmest en forpligtigelse til at kæmpe for frit valg af hjemmepleje.
Vi har frit valg gennem hele livet: Valg af privat dagpleje/vuggestue, valg af privat skole/folkeskole og op gennem uddannelsessystemet mulighed for at dygtiggøre os på offentlige institutioner eller forskellige private selvfinansierede uddannelser. Alt det er jeg stolt af.
Når vi bliver ældre er det ikke længere en selvfølge at kunne bestemme selv.
Jeg mener klart, at de ældre er gamle nok til selv at bestemme selv.
Derfor har jeg kæmpet for det frie valg i 30 år. Kæmpet for mulighederne for en overenskomst for medarbejderne med større frihed. Kæmpet for gennemskuelighed i afregningspriserne på ældreområdet.
Meget er lykkedes på de 30 år.
Noget lykkedes delvist og noget tabt.
Hvad har jeg lært… Der er altid en vej, og alt du giver slip på, giver plads til noget nyt.
God weekend til dig og dine.