Daglig leder af samlingen, Peter Duetoft, havde i dagens anledning bedt 3 garvede frivillige til at fortælle om, hvad det indebærer at have vagten på borgen, og det var en rigtig dejlig oplevelse at erfare deres engagement og ønske om at medvirke til at formidle denne perle af en kunstsamling til et bredt publikum…
Selv om interessen er der, kan det umiddelbart godt virke lidt uoverskueligt at skulle kunne klare både det lavpraktiske og måske medvirke til at formidle et væsentligt stykke kunst- og lokalhistorie, men man blev gang på gang beroliget med at kompetencer ud i billetsalg, cafédrift og publikumspleje ville komme stille og roligt… og at der altid vil være en livline til en af de mere erfarne vagter…
Som udgangspunkt er vagterne på en halv åbningsdag ad gangen, og ingen vil i starten blive sat på vagt alene…
Peter Duetoft understregede, at der vil blive afholdt introkursus for nye frivillige…
Skriv til Duetoft på pd@jfwillumsenodden.dk hvis du vil med på vognen til et fællesskab ud over det sædvanlige… du vil være så velkommen…
Lige pt. er Oddens hjemmeside under ombearbejdning… Her oplyses, at sæsonen starter den 8. april i forbindelse med Påsken, og der henvises i øvrigt til facebooksiden: Willumsen-samlingens facebookside
Foto: Elling