Fredag uddelte Hjørring Kommune Frivilligprisen 2023, der tildeles en person, gruppe, forening, organisation eller institution, der har ydet en særlig indsats inden for frivilligt socialt arbejde i 2023.
Vinderen blev som allerede afsløret ovenfor Stop Spild Lokalt Hjørring, der er en social madspildsorganisation drevet af frivillige kræfter.
Prisen blev uddelt af formanden for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Claus Mørkbak Højrup i Idrætscenter Vendsyssel i forbindelse med den årlige fest for frivilligheden.
Hjørring Kommune takker alle de frivillige for deres store indsats, og ønsker Stop Spild Lokalt Hjørring stort tillykke med frivilligprisen.