Danmarks meteorologiske institut, DMI, har torsdag morgen udsendt et varsel om vindstød af stormstyrke i Nordjylland.
Varslet gælder for både Læsø, Jammerbugt, Frederikshavn og Hjørring, Aalborg, Morsø, Brønderslev og Vesthimmerlands Kommuner.
DMI forventer stormende kuling på 20-23 meter i sekundet fra nordvest med vindstød af stormstyrke – altså 25-28 meter i sekundet.
Når der er vindstød af stormstyrke kan det medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker samt at træer vælter og dermed kan spærre tog- eller vejbaner. Der er også sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik. Det skriver DMI.
Kilde: TV2 Nord.