Café Fisk i Tversted inviterer lørdag fra klokken cirka 16.30 til en hyggelig eftermiddag/aften med live musik, smagsprøver på mad og is, vinsmagning og godt selskab.
Der er Live musik med Roy og Co. og mulighed for at nyde en lækker is fra vhuset egen isbar med den berømte guf fra hele Tversteds Jette.
Der vil også være mulighed for at smage caféens eget håndbrygget øl fra Bryghuset Lendum Kro. Café Fisk vil servere små smagsprøver, og så er der vinbar med vinsmagning fra Vinslottet i Greve repræsenteret i Tversted ved den nordjyske sommelier David Andreasen.
– Vi kommer gerne rundt og laver en Pop-Up vinbar og denne gang på Cafe Fisk i Tversted med gratis vinsmagning. Smag på nogle gode forslag på sommerens bedste vine. Du vil få muligheden for at få smagsprøver på mine favoritter af Cava, Cremants, Champagner, Hvidvine, Rosè og orangevine og et bud på sommerens bedste Grill-Rødvine, fortæller David Andreasen, der tidligere har arbejdet for Philipson Wine og Restaurant Pakhuset i Skagen.
Der vil lørdag i Tversted være mulighed for at gøre en god handel på sommerens bedste vinkøb også til sommerhuset, da der kan købes til engros pris.Der kan købes Tapas eller bestilling af det store tag selvbord på selve cafeèn. Efter smagningen kan der også købes vine på glas eller flaske. Efter vinsmagningen spiller musikken videre.


