Vinterferien er landet, og Kornets Hus syd for Hjørring inviterer indenfor til en uge fyldt med madoplevelser, bagning og hyggelige aktiviteter for hele familien.
Fra mandag til søndag i uge 8 klokken 10-15 kan gæster opleve en række spændende arrangementer, der
hylder håndværket, traditionerne og de gode råvarer.
– Som en ekstra vinterferieoverraskelse tilbyder vi 20 procent rabat på brunch hele uge 8 – også for dem, der allerede har booket billetter.
Aktiviteter i vinterferien inkluderer:
– Bageaktiviteter: Bag sprøde pizzaer eller søde snurrer i Bageværkstedet.
– Familievenlig brunch: Nyd en brunch med sæsonens bedste råvarer i den smukke café – nu med
20 procent rabat hele ugen!
– Kornets rejse: Mal dit eget mel og lær om kornets betydning i Korneteksperimentariet.
– Rundvisning i Kornets Hus: Få et unikt indblik i husets prisvindende arkitektur og den fascinerende
historie bag Kornets Hus.
– Fastelavnsboller to-go: Bestil eksklusive fastelavnsboller og tag dem med hjem til vinterferiehygge.
Kornets Hus er et madkulturhus, hvor kornets historie, bæredygtighed og madglæde er i fokus. Vi glæder os til at byde både store og små indenfor til en uge fyldt med inspirerende oplevelser, skriver personalet, som er klar til at tage godt imod gæsterne.
Du kan se hele vinterferiens program og bestille billet på www.kornetshus.dk og på sociale medier.
