Når museet åbner tirsdag den 15. februar er det til et sjovt og spændende program for både børn og voksne.
Ud over at alle deres almindelige udstillinger selvfølgelig er åbne, så kan man også opleve ”Arkæologen arbejde” fra klokken 13 til 15, hvor han udgraver keramik fra en ældre romersk jernaldergravplads. De gravgaver, som kom med i gravene, er taget op af jorden i gipspræparat, så de kan udgraves kontrolleret på museet i Hjørring.
Er man til de kreative sysler, kan man både tirsdag og onsdag dekorere sin egen hemmelige æske eller lave en fastelavnsmaske eller et fastelavnsris. For de små i alderen 4- til 9 år kan man blive udstyret med et polaroidkamera og en bingoplade og derefter gå på fotojagt efter spændende ting i udstillingerne.
Børn skal på sporet af ting, som fortæller om barndommen i gamle dage: Havde jernalderens børn mon legetøj? Og hvad legede man med under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945? Når bingopladen er fuld, venter der en lille præmie i museumsbutikken.
For de større børn og unge er der også en foto og fortællekonkurrence: Tag et foto af den ting på museet, som er din favoritting. Skriv derefter 5 linjer om, hvorfor du har valgt denne ting. Bedste besvarelse og foto får en thorshammer i sølv med lædersnor, som kan bruges af både drenge og piger.
Hvis vejret er til det, kan man desuden hele ugen lege gamle lege i museumshaven: Der er både stylter, tøndebånd og sjippetov – og rig lejlighed til at lege fangeleg i området, hvor der tidligere var skolegård.
Endelig kan man som gruppe også booke en omvisning i en eller flere af de mange udstillinger, der er på Vendsyssel Historiske Museum. For tiden tilbyder de omvisninger i museets 125års jubilæumsudstilling ”Skattekisten”, udstillingen ”775 – det vi var stolte af” i anledning af Hjørrings købstadsjubilæum. Ligesom der er teaterudstillingen ”Hjørring på de skrå brædder”, besættelsestidsudstillingen ”Vendsyssel Besat” og den arkæologiske udstilling ”Dødens Teater”.
Omvisningen kan naturligvis kombineres med et besøg i vores hyggelige museumscafé, der serverer kaffe og kage. Kontakt museet for priser og nærmere information på vhm@vhm.dk.
PROGRAM:
UGE 7:
Mandag d. 14. februar: lukket
Tirsdag d. 15. februar: “Se arkæologen arbejde”. “Kreativt værksted for børn”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Onsdag d. 16. februar: “Kreativt værksted for børn”. “Rundvisning for børn (5-12 år)”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Torsdag d. 17. februar: “Detektorjagt i museumshaven”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Fredag d. 18. februar: “Vaffeljernet tændes”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Lørdag d. 19. februar: lukket
Søndag d. 20. februar: almindeligt åbent, adgang til udstillinger. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
UGE 8:
Mandag d. 21. februar: lukket
Tirsdag d. 22. februar: “Kreativt værksted for børn”. “Lær at hækle”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Onsdag d. 23. februar: “Kreativt værksted for børn”. “Rundvisning for børn (5-12 år)”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Torsdag d. 24. februar: “Detektorjagt i museumshaven”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Fredag d. 25. februar: “Vaffeljernet tændes”. “Købmandsbutikken er åben”. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Lørdag d. 26. februar: lukket
Søndag d. 27. februar: almindeligt åbent, adgang til udstillinger. “Fotojagt for børn (4-9 år)”. “Fotokonkurrence for større børn/unge”. “Gamle lege i museumshaven”.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.