Tirsdag formiddag har elever øvet sig sammen med korleder, komponist og dirigent Signe Sørensen, hvorefter de klokken 13 optrådte foran mødre, fædre, søskende og bedsteforældre, hvilket lød fantastisk.
Det var den socialdemokratiske 2. viceborgmester Thomas Klimek, der havde fået æren og fornøjelsen af at byde velkommen til de mange fremmødte optrædende og gæster i Hirtshals Idrætscenter.
– Vi har hørt en lille fugl synge om, at I alle sammen har været med til at lave noget til os – men faktisk også til hinanden og med hinanden, altså jeres skolekammerater. I har lavet noget fælles. En gave. Nu glæder vi os sådan til få den gave af jer og Signe, lød det blandt andet fra Thomas Klimek.
Den omtalte gave skuffede bestemt ikke, hvilket efterfølgende tillige tydeligt fremgår af reaktionerne på de sociale medier, hvor der også leveres en tak til Sangkraft Hjørring, Sangens Hus, Nordea Fonden, Sparekassen Danmark og ros til kulturpolitikken i Hjørring Kommune.
Foto: Hanne Skipper og Sangkraft Hjørring.