Lørdag klokken 11:43 rykkede Nordjyllands Beredskab ud til stort gylleudslip på Lyngby Torp, da der var sket et gylleudslip på 20.000 liter, som var løbet ned i en å.
Det oplyste beredskabet på Twitter.
Til TV2 Nord oplyste indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Dorthe Krogh, at ulykken skete, da en gyllevogn væltede og spredte 20 kubikmeter gylle.
Slamsluger og jordvolde sikrede vandet
Heldigvis var det begrænsede mængder gylle, som endte nede i åen, oplyser indsatslederen.
Men det var en fejl, landmændene hurtigt selv rettede op på. For det varede ikke længe, før de selv havde stoppet spildet med slamslugere og inddæmmet stedet med jordvolde i begge ender af åen.
– Alt er i skønneste orden, sagde indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Dorthe Krogh.
Derfor kunne beredskabet også vende om, før de overhovedet nåede frem.
– Miljøvagten er på stedet og har afmeldt os, skrev beredskabet på Twitter.
– Vi er færdige og bilerne er på retur.
Miljøvagtens opgave er nu at sikre, at der ikke falder yderligere gylle ned i åen og tager samtidig nogle prøver og foretager tilsyn for at sikre vandets kvalitet.
Det oplyser indsatslederen til TV2 Nord.
Kilde: TV2 Nord.