Tornby Hallen har igangsat en mindre tilbygning på ca 70 m2 i gang. Der var første spadestik den 6. maj, og nu har i midt i september er de næsten færdige.
– Tilbygningen er blevet til takket være blandt andet to store sponsorater på kr. 125.000 fra Nykredits fond og kr. 50.000 fra Sparekassen Vendsyssels fond. TUSIND TAK FOR TILSKUD TIL BEGGE. Desuden er der blevet lagt mange frivillige timer i projektet, og dem skal der lyde en særlig tak til, noterer bestyrelsesformand René Jensen.
– Twonby arbejdslaug og nogle frivillige murere fra Tornby, Bjarne, Mikkel, og Emil, som brugte en varm weekend på at mure hele tilbygningen på én weekend sammen med at par gode håndtlangere i Allan og Normann. Munch og Emil ”Lyn” har også altid været klar med en hjælpende hånd, når vi manglede lidt hjælp.
– Herudover har et par af byens håndværkere lavet nogle meget favorable priser til hallen, og her skal lyde en tak til Tømrermester Thomas Godtfredsen og Tømrermester Bo Nielsen, Tornby Mørtelværk samt Bygma, som har bidraget til tilbygningen.
– Det er blandt andet sådant et sammenhold, der gør, at vi kan føje endnu et kapitel til vores alle sammens hal, og det er sådan et sammenhold der binder byen sammen. Det kan desuden oplyses at Spar Nord Fonden har doneret kr. 20.000 til Tornby IF, som skal anvendes til køb af inventar, tilføjer René Jensen.
– Nu ser vi så frem til at Coronaen forhåbentlig forsvinder, så hele byen, TIF, Skolen samt hallens øvrige brugere kan få glæde af de ekstra m2. TAK FOR INDSATSEN TIL ALLE, slutter formanden for Tornby Hallen.