Torsdag middag kolliderede en politibil med en civilbil, da politiet rykkede massivt ud til et gerningssted i Stenum, skriver TV2 Nord.
Politiet var på vej ud til en voldsepisode mellem to personer i et villakvarter på Løkkenvej, hvor en gerningsmand har udøvet vold mod en forurettet. Det oplyser vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi.
Gerningsmanden er anholdt og den forurettede på sygehuset i Hjørring, hvor personen bliver behandlet for skader, som ikke er kritiske.
Politiet er stadig til stede på Løkkenvej, hvor de tekniske detaljer for voldsepisoden kortlægges.
Sammenstød under udrykning
– Under udrykningen sker så et færdselsuheld, hvor en af politibilerne er så uheldige, at der sker et sammenstød med en civilbil, siger Thomas Ottesen og fortsætter:
– Det skete heldigvis kun materielle skader.
Kilde: TV2 Nord.