Nytårsdag er til afslapning og måske et kig i det eksistentielle bakspejl, idet livet som bekendt skal leves forlæns, men til gengæld forstås baglæns, som det hedder hos Søren Kierkegaard.
I den forbindelse sad jeg netop denne nytårsdag og kiggede billeder fra ferier, som vi her i familien har været så heldige at have haft et utal af både syd på til ikke mindst Kreta, Rhodos, Spanien og Kroatien, men især også nord på til Norge, Færøerne og Island.
Det var således på et Vikingcruise på Nordatlanten, at Hanne og jeg sammen med datteren Victoria i 2016 oplevede at komme på det vildeste Road Trip i Island. Forinden havde vi naturligvis været på de fedeste udflugter på Færøerne, men helt vildt fedt blev det altså i Island. Faktisk var den køretur slet ikke med i programmet hos Smyril Line. På de foregående rejser med Norröna, hvor vi efterhånden har været med syv gange, var vi blevet rigtig gode venner med den nu desværre afdøde kaptajn Henrik Hammer.
Den sidste dag i bygden Seyðisfjörður i det østlige Island, hvor N0rröna anløber, spurgte Henrik Hammer, om vi havde lyst til at komme med på en køretur i hans firehjulstrukne Ford. Vi forestillede os bare en bette køretur op over fjeldet til Egilsstaðir, men vi endte med lige præcis det vildeste Road Trip ud i den islandske ødemark med rensdyr, varme kilder og gletsjere, idet vi blandt andet fik set Hálslónreservoiret ved floden Jökulsá á Dal.
Her kørte vi ud over den 193 meter høje og 730 m lange dæmning Kárahnjúkastífla. Den er bygget af ikke mindre end 8,5 millioner kubikmeter heldigvis solidt materiale, hvilket gør den til den største dæmning af sin type i Europa. Undervejs var der i det fjerne udsigt til den enorme Brúarjökull, som er en gigantisk gletschertunge, der løber ud fra Vatnajökull, som er den suverænt største gletsjer i Island.
På vej tilbage igennem de uendelige islandske ødemarker, hvor vi blandt andet besøgte tyske Sonja Valeska Krebs, som med sin islandske mand og sine børn bor bogstavelig talt in the middle of nowhere, med kurs mod Seyðisfjörður kom vi vist til at ytre bekymring for, om vi nu kunne nå tilbage til skibet, før det lagde fra kaj, men her beroligede vores ven os med vanlig sindsro med, at det naturligvis ikke sejlede nogen steder uden kaptajnen.
Som allerede nævnt og tidligere omtalt i en artikel på netavisen døde kaptajn Henrik Hammer alt for tidligt i 2018. Han blev bare 52 år, men skænkede os gavmildt de vildeste oplevelser. Æret være hans minde.