Med åbningen styrker V∙Kysten sin lokale tilstedeværelse i et område, der allerede spiller en central rolle i bureauets daglige arbejde.
Efter otte år med et veletableret kontor i Hirtshals er tiden nu moden til at tage næste skridt i virksomhedens udvikling. En stor del af V∙Kystens feriehuse ligger i og omkring Lønstrup, og endnu et kontor er et naturligt led i ambitionen om at være endnu tættere på både husejere, feriegæster og lokalområdet.
“Vi har brugt de seneste år på at skabe et solidt fundament, og i dag har vi både erfaringen, overskuddet og lysten til at udvide,” siger Vivi Schlie, indehaver af V∙Kysten. “Med et kontor i Lønstrup kan vi være mere til stede lokalt og lettere mødes ansigt til ansigt – både med husejere og gæster.”
V∙Kysten arbejder ud fra en enkel og menneskelig tilgang til feriehusudlejning, hvor tillid, ordentlighed og kvalitet er i centrum. Det nye kontor skal understøtte netop den tilgang og fungere som et indbydende mødested, hvor sommerhusgæster kan få lokale tips og vejledning, og husejerne kan mødes med de mennesker, der til daglig arbejder med deres sommerhus.
Åbningen i Lønstrup markerer et nyt kapitel for V∙Kysten. Et kapitel, der bygger videre på det eksisterende arbejde og sikrer, at den personlige og nærværende service fortsat er en naturlig del af hverdagen – også i takt med virksomhedens udvikling.
“Vi glæder os til at blive en mere synlig del af Lønstrup og byens liv, og til de mange små møder, som opstår i hverdagen – både med husejere, gæster og lokale,” afslutter Vivi Schlie.

Om V∙Kysten
V∙Kysten er et feriehusudlejningsbureau beliggende i hjertet af Danmarks smukkeste kystlinje fra Løkken til Tversted. Kendt for sin personlige tilgang til feriehusudlejning og hyppige tilstedeværelse i feriehusene, tilbyder V∙Kysten en unik kombination af personlig service og høj kvalitet, hvilket sikrer en uforglemmelig oplevelse for både husejere og feriegæster.
Bureauet blev grundlagt i 2018 af Vivi Schlie, ud fra et ønske om at levere sommerhusudlejning i høj kvalitet i lokalområdet, og siden har virksomheden vokset sig til at varetage en spændende portefølje af kvalitetshuse. Med fokus på lokal forankring og ikke mindst personlig service stræber V∙Kysten efter at skabe mindeværdige ferieoplevelser for alle sine gæster.


