I samarbejdet vil WAGNER levere spille- og træningsbeklædning fra klubbens nuværende tøjleverandør, Hummel, hvorfor overgangen bliver helt gnidningsfri for både klub og medlemmer.
– Ejer Rene Skjoldager og Tommy står allerede nu klar til at servicere vores medlemmer på bedste vis, hvad enten man søger tøj til Hirtshals Boldklub, Team Horne Hirtshals eller Team Tornby Horne Hirtshals. Blækket er knap nok tørt fra vores aftale, så når Rene begynder at få varer i butikken, vil vi løbende annoncere for produkterne, fortæller Jesper Vandsted, som er formand hos Hirtshals Boldklub.
Hirtshals Boldklubs populære 100-års kollektion kører naturligvis videre i 2021, og denne kan ligeledes bestilles og købes hos WAGNER på Nørregade.
– Vi ser frem til et rigtigt godt samarbejde med den lokale partner, slutter Jesper Vandsted.