Fredag den 12. maj kl. 9.45 arrangerer Birthe Nesgaard Johansen, som mange kender fra Vandrefuglens Univers, den halvårlige tur ”We Walk – Hele Danmark går sammen”.
Turen er kun på ca. 4,5 km, men føles længere, da den er ret udfordrende, fordi man bl.a. går hen over klitterne tæt på skrænten. Turen egner sig derfor IKKE til dårligt gående eller barnevogne, hunde er ikke tilladt på mine ture, og deltagelse sker på eget ansvar.
TILMELDING er PÅKRÆVET og gøres ved, at man klikker ÉN GANG på ”DELTAGER”. Hvis man vil tilmelde familie eller venner, som ikke er på Facebook, skriver man vedkommendes fulde navn i en kommentar under begivenheden. TILMELD HER I BEGIVENHED.
BEMÆRK: TILMELDINGSFRISTEN er ONSDAG den 10. maj 2023 INDEN kl. 1900, hvis man ønsker at deltage i efterhygge på Café Strandfogedgården, det samme gælder AFMELDING, hvis man har bestilt kage (se under EFTERHYGGE). Der kan selvfølgelig opstå sygdom, i så fald afmelder man sig INDEN kl. 0800 den 12. maj 2023. Hvis man ikke ønsker at deltage i efterhyggen, kan man tilmelde sig selve turen helt indtil kl. 0800 fredag morgen.
EFTERHYGGE: HUSK at skrive i kommentar under opslaget, om I KUN ønsker at deltage i selve turen, eller om I også ønsker at deltage i efterhyggen og, om I ønsker drikkelse og evt. kage (egenbetaling).
Inden vi skilles efter turen, slutter vi/I, som har lyst, nemlig af med lidt hygge og snak på mødestedet Café Strandfogedgården, hvor der er mulighed for at købe øl, vand, kaffe eller te og evt. kage. Jeg har lavet en aftale med værtsparret om, at alle deltagere får 10 % rabat.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
MØDESTED: Vi mødes på P-pladsen ved Café Strandfogedgården på Langelinie 2, man kører ind fra Rubjergvej. I skal IKKE komme senere end kl. 0945, jeg skal lige kunne nå at hilse på jer alle og krydse jer af på listen. Klik på lokation inde i begivenheden eller kopier GPS Lokationen: x og sæt ind i Google Maps.
Vi går fra P-pladsen PRÆCIS kl. 1000 eller inden, hvis alle tilmeldte er ankommet.
VARIGHED, GENNEMSNITSTEMPO og TERRÆN: Vi går med et gennemsnitstempo på ca. 3,5 – 4 km i timen og selve turen varer 2 – 2,5 timer inkl. pauser. Vi kommer til at gå ca. 500 meter i rabatten langs Rubjergvej i starten af turen, ellers på ujævnt underlag, smalle stier og ca. halvdelen af turen i klitter og tæt på stejle skrænter. Vi kommer også et smut indenfor på Rubjerg gamle Kirkegård (ikke Mårup).
MEDBRING: En lille madpakke/snack, vand, siddeunderlag og godt humør. Der vil blive holdt en lille spisepause, evt. en kort hyggepause og selvfølgelig opsamlings/puste/ vandpauser jævnligt.
VANDRESTAV(e) er en MEGET god idé. Den/de bevirker, at man aflaster kroppen, øger tempoet og giver støtte, når vi skal op eller ned i klitterne.
ANBEFALES: Godt sand- og vandtæt vandrefodtøj, regntøj i rygsækken, kasket med lang skygge mod sol og regn, varmt tøj “lag på lag” (afhængigt af vejret), plaster og ellers, hvad jeg plejer at anbefale på alle turene (se tekst ved video øverst på siden i gruppen Vandrefuglens Univers).
BILLEDER: Denne tur er en offentlig begivenhed, jeg opretter album i Vandrefuglens Univers med billeder fra turen. Billederne vil ligeledes blive delt med We Walk samt i netavisen NordsøPosten. Hvis man tager billeder, er man velkommen til at sende dem til mig, så vil de også komme i albummet.
Hvis man IKKE ønsker at figurere på billederne, bliver det respekteret, men man skal sige det til mig, inden turen starter, så visker jeg jeres ansigt ud, inden jeg ”putter” billederne i album.