Lørdag den 12. oktober arrangerer den gæve vandringskvinde Birthe Nesgaard Johansen, som mange kender fra Vandrefuglens Parallelunivers, igen den halvårlige We Walk – Hele Danmark går sammen. Denne gang vil hun gerne vise deltagerne et stort udsnit af de flotte grønne oaser i Hjørring.
TILMELDING: Man må meget gerne tilmelde sig på selve begivenheden, men hvis man ikke lige fik sig tilmeldt, kan man gøre det på mødestedet indtil kl. 09:45. Hvis I har venner og/eller familie, som gerne vil med, kan I tilmelde dem med fulde navn i en kommentar under begivenheden eller til mig på mødestedet.
OBS: Turene egner sig ikke til dårligt gående eller barnevogne, da der er meget ujævnt og kuperet. Hunder er ikke tilladt.
Praktiske oplysninger om denne tur:
MØDESTED- og TID: Vi mødes kl. 09:45 på P-pladsen ved Hjørring Golfcafé/Golfklub, Vinstrupvej 30. Der er afgang PRÆCIS kl. 10:00.
TEMPO, KM-TAL, VARIGHED og TERRÆN: Vi går ca. 4 km i timen. Turen er ca. 10 km og varer 3 – 3,5 time inkl. pauser, afhængigt af opsamlingspauser og antal deltagere. Vi kommer til at gå en lille smule langs asfalteret vej, lidt på cykelstier og fortove, på smalle stier med vådt græs, brede stier, gangbroer og i lidt kuperet terræn.
MEDBRING: En flaske vand, madpakke/lille snack, evt. en termokande med noget varmt drikkelse, vandtæt og skridsikkert fodtøj, regntøj på eller i rygsækken. Siddeunderlag, der er måske ikke siddepladser til alle. En vandrestav giver god støtte, når vi går op og ned ad bakker. Husk at tage varmt tøj på, lag på lag, hellere pille et lag af, hvis du får det for varmt, end fryse.
FROKOST: Der holdes frokostpause ca. halvvejs, hvor det nu kan passe.
BJESK: Det vil være muligt at købe en lille bjesk/likør af mig til 10 dkr. Husk dit bjeskkrus, hvis du vil smage. MEN husk også, at det er kun et tilbud, vi skåler og hygger lige godt, om det er i kaffe, vand eller bjesk.
OBS. Der skal betales STRAKS ved udskænkning kun på Mobilepay.
EFTERHYGGE: Hvis I har lyst til at runde turen af med en bette sludder over en kop kaffe/the eller andet (egenbetaling), er der mulighed for dette på den hyggelige Golfcafé.
SAMKØRSEL: Pga. de høje benzinpriser, vil jeg opfordre til, at der altid så vidt muligt aftales samkørsel og deles om benzinudgiften.
BILLEDER: Der bliver taget billeder undervejs. BEMÆRK, at arrangøren ofte giver netavisen NordsøPosten tilladelse til at bruge nogle af billederne fra hendes ture til at vise alle de skønne steder, man har i det nordvestlige Vendsyssel.
Hvis man ikke ønsker at figurere på billederne, skal dette meddeles til arrangøren og øvrige deltagere, inden turen starter.