Har du en ridehest, en avlshoppe eller en lovende unghest, der har fået en skade i muskler eller led?
Så send dem til Stald Dalgård i Sindal, der tilbyder cryo terapi, der sætter skub i helings-processen hos de firbenede:
– Behandlingen er rigtig god til heste, der har seneskader, gigt eller inflammation, og modsat operation, så giver det ikke ar-væv, men sætter derimod gang i hestens naturlige heling meget hurtigt, fortæller Trine Weesgaard, der er ejer af Stald Dalgård, der ligger i Fjelsted lidt udenfor Sindal:
– Vi er en privat stald, der har plads til 11 heste i boks og to i løsdrift, og jeg er den eneste i Jylland, der tilbyder vi cryo-terapi, det er en kuldebehandling, som er smertefri for hesten. Allerede efter en uge oplever de fleste er stor fremgang, fortæller Trine.
Syv dage med “cryo-behandling” hos Stald Dalgård koster 2500,- Hesten får i den periode cryo-terapi to gange om dagen og bliver sat på aflastende vibrationsgulv:
– Det er alt sammen med til at øge blodgennemstrømningen, så hestene får lettere ved at udskille affaldsstoffer. Kulden i cryo øger collagen-niveauet, som er afgørende for at hele op, siger Trine, der også gerne tager ud og behandler.

– Jeg tager gerne hjem til ejerne privat, hvis en hest eksempelvis ikke kan læsses i trailer. Jeg bruger termografi til først at scanne hesten, for at gøre cryo-terapien så effektiv og præcis som mulig. Ofte kan en skade hele i løbet af bare 14 dage, fortæller Trine Weesgaard.
Fakta om Stald Dalgård
Stald Dalgård / Cryo Horse Denmark ligger i Sindal og er en privat stald, med plads til 11 heste i boks og 2 i løsdrift.
Her kan du få din hest på wellness ophold med Cryo terapi, Bemer terapi og vibrationsgulv: Stald Dalgård.
Fakta om Cryro
Cryo er -78 grader kold luft, som med kraftig påvirkning øger blodcirkulationen markant i det område, hvor man behandler på hesten.
Den øgede blodcirkulationen, gør det lettere for hesten at udskille affaldsstoffer. Kulden øger også collagen-niveauet, som er nødvendigt for at få sener til at hele igen.
Cryo er en smertefri behandlingsform, som heste tager rigtig godt imod. Kulden tænger langt ind i det behandlede område og giver kroppen en chok effekt.
En behandling som ikke danner ar-væv
Cryro kan bruges til:
- Gaffelbåndskader
- Skader på støttebånd, samt bøjesener
- Kodeledsforvridninger
- Gigt
- Muskelsmerter
- Hævelser
- Overben