Kunstbygningen i Vrå Engelundsamlingen mener det, når de siger at de formidler, arrangerer og skaber dialog.
Det gør de blandt andet denne lørdag den 3. december kl. 14, når japanske Tomoki Morishita gæster Kunstbygningen i Vrå Engelundsamlingen til en performance og workshop i SHODO kalligrafi.
På dagen vil Tomoki Morishita fortælle om sit arbejde med SHODO kalligrafien, hvorefter han vil skabe en stor kalligrafi i Engelundsalene. Hertil vil leder af Kunstbygningen i Vrå Engelundsamlingen Signe Højmark fortælle om, hvordan den vestlige kultur er inspireret af den kalligrafiske kunst lige fra COBRA bevægelsen og Action Painting til moderne kunstperformances.
Til daglig er Tomoki Morishita elev på Vrå Højskole, som Kunstbygningen i Vrå Engelundsamlingen har en tæt tilknytning til og et godt samarbejde med. Derfor er arrangementet på lørdag også et eksempel på, hvordan forholdet mellem Kunstbygningen i Vrå Engelundsamlingen og Vrå Højskole skaber nye indsigter og arrangementer, og hvordan det medvirker til at fastholde og udvikle Vrå som en by, der vil kunsten.
Hør Tomoki fortælle mere om sin performance her i videoen ovenfor.