Af Thomas Klimek
Byrådsmedlem i Hjørring og folketingskandidat
Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds
Jeg sagde nej.
Det er det hudløst ærlige svar. Da de spurgte.
For et lille års tid siden, i februar 2025, ringede min telefon. Det var min partiforening.
Efter 20 års tro og flittig tjeneste for folkestyret, var det tid for Rasmus at prøve nye udfordringer. Forståeligt.
Nu blev jeg så spurgt, om jeg kunne overveje at stille op til kandidaturet til Folketinget?
Jeg tænkte i første omgang ikke særligt længe, men svarede ret hurtigt, at jeg var glad for at være tænkt som en mulighed, men tanker om landspolitik havde jeg for længst lagt på hylden.
Efter 30 år på arbejdsmarkedet, og dertil otte år som lokal folkevalgt her i Vendsyssel, syntes jeg faktisk, at det var fint.
At række ud efter fuldtidspolitik – og forlade det arbejdsmarked, hvor jeg startede som lærling for 30 år siden – skræmte mig nok en smule.
… og det gør det fra hjertet nok stadig lidt.
Alle de tidlige morgener på vej på job, alle madpakkerne, kollegaerne, udfordringerne, de helt konkrete opgaver, der SKAL findes en løsning på inden fyraften.
Skulle jeg bytte det ud med politik ovre i København, hvor meget foregår i overskrifter og hurtige oneliners, der ofte er svære at forholde sig til på det mere jordnære og daglige liv her i Nordjylland?
Jeg havde og har ikke nogen at sammenligne mig med. Vi har ingen politikere i min familie.
Jeg blev selv først folkevalgt som 40-årig til byrådet i min kommune.
Så nej.
Et nej var nok det rigtige.
Hvorfor bytte et godt og meningsgivende liv og hverdag ud med den hurtige politik på Christiansborg – hvis man altså skulle blive valgt?
Og frem for alt;
bo væk fra sin familie det meste af ugen?
Men jeg blev bedt om at tænke mig om.
Overveje nej’et.
Det gjorde jeg så. I en 2-3 uger …
Så var partiet af gode grunde nødt til at have et svar.
Efter 10-12 familieråd og ufatteligt mange gåture i skoven og samtaler med min nu afdøde hund blev det så et “ja”.
Et ja til at være folketingskandidat for Nordjylland.
For det sted, hvor jeg bor.
Hvor mine børn er født.
Hvor jeg har tjent min løn i mange år.
Hvor jeg elsker at leve.
Men også et Nordjylland, hvor børn venter op til 3 år!! på udredning i psykiatrien.
Hvor vores postnummer afgør vores velfærd, fordi udligningssystemet har parkeret 20 milliarder i Københavns kommunekasse.
Hvor der ikke er busser og tilstrækkelig infrastruktur i landdistrikterne?
Og mange andre lokale dagsordener.
Jeg er ikke optaget af skyld.
Altså hvilken regering, der har gjort dit eller dat. Eller ikke gjort nok for dat eller dit.
Jeg er optaget af løsninger – fra nu af.
Det er mit tankesæt. Det er den måde, som jeg møder ind på arbejde med hver dag. Ligesom dig, der læser det her, tænker jeg.
Det er 100% præget af 30 år på arbejdsmarkedet, hvor man ikke kan gå hjem, hvis opgaven ikke er løst.
Så er det sådan hamrende ligegyldigt om, du stemmer rødt, blåt, lilla eller hvad ved jeg.
Løs opgaven – gør din pligt!
Og ikke mindst otte år i et nordjysk byråd, hvor jeg altid har set på forslaget – og ikke farven på afsenderen.
Jeg har lokalpolitisk fået lov at se indefra, hvad vores muligheder er – men også hvad vi ikke kan, når vi er bundet af love, befolkningsudvikling, skæv udligning osv. – men ærlig talt;
at vi lidt for ofte er “usynlige” heroppe.
DERFOR stiller jeg op her, godt midt i livet, og meget tæt på de 50 år.
Jeg skal ikke gøre karriere på Christiansborg.
Jeg skal være en LOKAL stemme, der stille og roligt, men ret insisterende gør Folketinget, mit parti og den til enhver tid siddende regering opmærksom på, hvad der er vigtigt for at skabe fortsat udvikling for os 600.000 mennesker, der lever her i Nordjylland.
Og ja, en stemme ud af 179 gør ingen sommer, det ved nordjyder godt, men jo flere lokale stemmer, som vi sender over til parlamentet i København, jo mere stemme får vi, trods alt.
Så, ja, derfor stiller jeg op.
Et godt nytår!
Spændene Thomas!