Fravær af kvinder på Krisecentre uden for de større byer vækker bekymring. Der opleves også et fald i antallet af kvinder, der søger på krisecenter under den nuværende nedlukning.
Det står i stærk kontrast til, at der har været en stor stigning af vold mod kvinder i hjemmet under Coronakrisen – både i Danmark og resten af verden. Mange voldsudsatte kvinder og deres børn lever under nedlukningen sammen med deres voldsudøver 24/7, og det kan gøre det ekstremt svært for kvinderne at række ud. Dette er stærkt bekymrende!
På Søhavegård Krisecenter er de bekymrede. Med erfaringen fra forårets nedlukning i baghovedet, er vi vidende om, at volden under Coronakrisen er steget, og at den desværre er både mere hyppig og mere grov end normalt. Det vækker derfor bekymring, at der nu er flere ledige pladser end normalt på krisecentrene uden for de største byer.
“Vi har pt 3 ledige pladser ud af 6 og som mange krisecentre uden for de store byer, haft markant færre henvendelser. Det er en situation, som hænger sammen med konsekvenserne af Corona-nedlukningen. Som tilfældet også var det, under den sidste nedlukning, oplever vi, at kvinderne ikke i samme omfang støttes i at komme fri af volden, så de kan søge hjælp hos familie, venner eller på krisecentrene,” siger Christian Tække, direktør og daglig leder på Søhavegård Krisecenter.
Mange voldsudsatte kvinder og deres børn lever under nedlukningen sammen med deres voldsudøver 24/7, og det kan være grunden til, at det er sværere for kvinderne at søge hjælp.
Kvinderne kan ikke komme væk fra deres voldelige partner. Samtidig har pårørende, netværk, fagfolk osv. under nedlukningen ikke samme mulighed for at blive opmærksomme på de voldsramte kvinder og børn.
Direktør i LOKK- Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Kamilla Bjørn Drøidal, siger:
”Det er en bekymrende udvikling, at færre kvinder uden for de større byer søger på krisecenter. Især fordi vi ved, volden under nedlukningen er steget. Erfaringerne fra sidste nedlukning viste desværre, at kvinderne havde været udsat for mere massiv, intens og grov vold. Der er ingen tvivl om, at kvinderne har behovet og i særlig høj grad her under nedlukningen, men vi har svært ved at nå dem, og de har svært ved at nå os.”
Derfor råber kvindekrisecentrene nu vagt i gevær og gør, hvad de kan for at nå ud til kvinderne. Ud over at bruge sociale medier til at sprede budskabet, deler flere kvindekrisecentre materiale ud til fx Matas, Borgerservice, nærpoliti etc., i håb om, at kvinderne, deres omgangskreds eller pårørende ser materialet der.
Kamilla Bjørn Drøidal LOKK siger: ”Vi har denne opfordring til alle voldsudsatte kvinder: Tøv ikke med at søge hjælp, uanset om volden er fysisk eller psykisk. Der er hjælp at hente, og der er plads på krisecentrene landet over.
Og til pårørende, naboer eller andre, der har mistanke om, at der er vold i hjemmet, lyder rådet: Ræk ud, hvis du har en mistanke. Kom frem med din bekymring, også selvom det kan være rigtig svært. Det kan være, du skal udtrykke din bekymring flere gange. Vis omsorg og spørg til, hvordan kvinden har det. Fortæl at du er bekymret, og oplys om, hvilken hjælp, hun kan få. Og husk at det aldrig er kvindens egen skyld, og at det kan være en lang og svær proces for en kvinde at forlade sin voldsudøver.”
Søhavegård Krisecenters råd til kvinder, der lever i et forhold med vold- RING til Søhavegård Krisecenter: 98 99 10 10 for råd og vejledning.
Fakta om vold mod kvinder og børn i nære relationer:
Mindst 70.000 kvinder er hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, 38.000 er udsat for fysisk vold, og flere end 30.000 børn er vidne til vold i hjemmet. Det kan være lige så skadeligt for børnene at overvære volden som selv at være genstand for den.
Fakta om vold i nære relationer i forbindelse med nedlukningen i foråret 2020:
- Samlet set har krisecentrene under LOKK modtaget færre henvendelser under nedlukningen i foråret (uge 11-16) sammenlignet med samme tid sidste år. Da samfundet begyndte at lukke op igen i uge 17 2020 (første fase af genåbning i foråret), modtog krisecentrene i den første uge omkring 40 procent flere henvendelser sammenlignet med ugen før (fra LOKKs henvendelsesdata)
- Lev Uden Volds nationale hotline oplevede de første uger af nedlukningen et fald i antallet af henvendelser, men herefter har hotlinen modtaget flere opkald end før nedlukningen. I løbet af april og maj 2020, hvor store dele af samfundet begyndte at åbne op igen, oplevede man en stigning i antallet af henvendelser (Partnervold under COVID-19, Lev Uden Vold 2020)
- En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at omfanget af husspektakler lå markant over det forventede niveau i umiddelbar forlængelse af nedlukningen. I uge 11-16 var der samlet set 42 procent flere husspektakler end forventet. Niveauet har dog også ligget over det forventede niveau umiddelbart før nedlukningen, så man kan ikke med sikkerhed sige, at stigningen skyldes nedlukningen (Kriminalitetsudviklingen i Danmark under Covid-19 pandemien, Det Kriminalpræventive Råd 2020)
- Rapporten ‘Partnervold under COVID-19′ fra Lev Uden Vold har indsamlet oplysninger på udviklingen i antal underretninger under nedlukningen. Her ses bl.a. på, at en undersøgelse DR har foretaget viser, at antallet af underretninger på tværs af kommunerne i gennemsnit er faldet med 42 procent i perioden fra nedlukningen frem til den 14. april 2020, hvis man sammenligner med samme periode i 2019. Efter d. 14. april åbnede daginstitutioner og skoler for mindre børn igen. Lev Uden Vold bemærker, at kommunerne peger på, at faldet i antal underretninger ikke indikerer, at færre børn har mistrivedes under nedlukningen. De peger i stedet på, at faldet kan skyldes, at skoler og daginstitutioner har været lukkede, og de fleste underretninger stammer fra lærere og pædagoger (Partnervold under COVID-19, Lev Uden Vold 2020)