Endelig lykkedes det at få arrangeret en DKK (Dansk Kennel Klub) lydighedskonkurrence. Det meste af 2020 gik med at planlægge de planlagte konkurrencer men hver gang blev konkurrencen aflyst på grund af de gældende forsamlingslofte
Prøven den 13. marts var planlagt til at skulle foregår i Paradis Hundecenter, ved Sindal, men da det ikke er tilladt med indendørs sport, blev konkurrencen med stor velvilje fra dommer, sekretær og prøveleder flyttet til Dyrskuepladsen i Hjørring. Det blev for alle en ret kold men dejlig oplevelse.
Hunde og hundefører var efter en meget lang konkurrence løs periode som en flok kreaturer der kom på græs, der var glæde og iver efter at komme i gang igen, og møde sine konkurrenter fra andre dele af landet.
Hundearbejdet bar absolut ikke præg af, at der har været lukket ned i lange perioder for træning i klub regi, de konkurrerende ekvipager viste et meget højt niveau, så de ved næste prøve har mulighed for at rykke en klasse op.
Ved dagens konkurrence opnåede 2 ekvipager fra Hjørring at blive 1. Klassevindere nemlig Gitte Gehrt med Guld Faxe i kl. 1, og Anita Nørgaard Lyngby med Yousee i kl. champion.
Flere Hjørring medlemmer opnåede oprykningspoints i de fem klasser hvor der bliver konkurreret.


Diskussionen om post